Spring til indhold.

Sundheds­missionen

Sundhedsmissionen bygger på tæt samarbejde mellem Aalborg Universitets uddannelses-, forsknings- og innovationsmiljøer og repræsentanter fra sundhedssektoren, staten, regioner, kommuner og patienter. Vi er på en mission om at gøre det danske sundhedsvæsen endnu bedre, end det er i dag. Vil du være med?

Kontakt os

Sundhedsmissionen arbejder for at skabe mere sammenhængende, patientnære sundhedstilbud i Danmark gennem forskning, innovation og partnerskaber

Sundhedsmissionen er en fælles indsats for bedre sundhed i Danmark. Vi skal skabe bedre sammenhæng og mere personligt tilpassede forløb for patienter på tværs af det nære og det specialiserede sundhedsvæsen.

For at nå i mål må forskere, sundhedsaktører, kommuner, regioner og patienter gå sammen i partnerskaber. Sammen kan vi udvikle løsninger, der skaber større tryghed og livskvalitet for den enkelte. Og vi skal optimere forbruget af sundhedsydelser for at undgå unødvendige undersøgelser og indlæggelser.

thumbnail

Sundhedsmissionen

Sundhedsmissionen er en fælles indsats for bedre sundhed i Danmark.

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet:

Sundhedsmissionen

Sundhedsmissionen er en fælles indsats for bedre sundhed i Danmark.

"Vi vil øge danskernes sundhed"

Michael Skovdal Rathleff, professor på Aalborg Universitet og Mission Manager

"Helt overordnet vil vi øge danskernes sundhed gennem bedre sammenhænge og større individuel tilpasning i patientforløbene på tværs af det nære og det specialiserede sundhedsvæsen. For at nå i mål har samfundet brug for, at forskere, aktørerne i sundhedsvæsenet, kommuner, regioner og patienter går sammen i partnerskaber for at finde løsninger."

Læs mere om Sundhedsmissionen

Missionens tre mål:

Større sammenhæng i sundhedsvæsnet

Vi vil styrke samarbejdet mellem forskellige dele af sundhedsvæsnet ved hjælp af ny teknologi, som samler patientdata og sikrer, at information deles effektivt. Målet er, at patienters forløb bliver mere sammenhængende og er tilpasset den enkelte.

Behandling tilpasset den enkelte

Vi udvikler teknologier, der hjælper læger og sundhedspersonale med at træffe de bedste beslutninger, baseret på erfaring, data og velunderbygget viden. Hver enkelt patient skal tilbydes behandling, der er skræddersyet til deres behov – og som har størst sandsynlighed for at virke.

Hjælp til at mestre sygdom

Vi skaber digitale løsninger, der understøtter patienter i at håndtere deres sygdom i hverdagen.

Vi er ikke eksperterne, Det er noget, vi gør sammen.

Linda Nhu Laursen

Forskningsleder AAU DesignLab, Lektor forfremmelsesprogram

Vil du være med til at forbedre sundheden i Danmark?

Sundhedsmissionen tager afsæt i uddannelse, forskning og innovation og bygger på tæt samarbejde med repræsentanter fra sundhedssektoren, staten, regioner, kommuner og patienter. Gennem disse partnerskaber vil vi skabe løsninger på store udfordringer som usammenhængende patientforløb, silotænkning og dårlig kommunikation.

Læs om, hvordan du kan blive en del af Sundhedsmissionen

Kommende arrangementer i missionerne